Virksomhedsprofil
Stæten A/S er grundlagt i 1960, og ledes i dag af Jan Hermann Jensen, som er 3. generation i virksomheden. Stæten A/S er i dag en moderne, professionel virksomhed, som tilbyder løsninger indenfor vognmandsbranchen. Det omfatter bl.a. containerudlejning, transport af farlig gods, slamsugning og rodskæring. Endvidere er der etableret modtageranlæg for olie- og kemikalieforurenet spildevand til rensning.
Materialeparken er moderne og veluddannede medarbejdere sikrer, at du i Stæten A/S har en professionel og faglig dygtig leverandør.
Mission og værdigrundlag
Virksomheden ønsker at fremstå som en moderne og professionel virksomhed, hvor leveringsoverholdelse, god kvalitet, overholdelse af miljø- og lovgivningskrav er en naturlig del af virksomhedens leverance. Stæten vil sikre, at medarbejdere og materiel er det bedst mulige og mest moderne udstyr til løsning af konkrete opgaver.
Vores kunder
Vi har både private kunder og erhvervskunder. Det er typisk håndværkere, forsyningsvirksomheder, industrivirksomheder, private og offentlige virksomheder / institutioner, boligforeninger og privatpersoner.
Medarbejdere
Virksomhedens pt. 6 medarbejdere har alle stor erfaring kombineret med relevant, alsidig og ajourført uddannelse. Chaufførerne har godkendt ADR-bevis.
Kvalitets- og miljømålsætning og politikker
Virksomhedens kvalitetsmålsætning er i høj grad koncentreret omkring opfyldelse af kundernes forventninger.
Vi vil:
- sikre, at kunden er fuldt informeret omkring gældende lovgivning vedrørende opgavens udførelse.
- levere ydelser, som er pålidelige og har overbevisende finish og ydeevne. Kunden skal holdes informeret.
Internt vil vi:
- sikre, at medarbejdere er informeret, instrueret og har det nødvendige værktøj til rådighed inden opgaven igangsættes
- sikre, at medarbejderne er motiverede, veluddannede og erfarne og har forstået virksomhedens værdisæt.
Vedrørende sikkerhed og miljø vil vi
- udbygge sikkerheden og mindske risikoen for skader såvel på medarbejdere som materiel.
- ved indkøb af nyt materiel tage hensyn til sikkerheden, miljøet og arbejdsmiljøet på en økonomisk bæredygtig måde.
- efterleve relevante lovkrav omkring miljøforhold og samarbejde med myndigheder omkring miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål.
- uddanne og motivere medarbejdere til at efterleve interne miljøpolitikker.
Stæten A/S ønsker at fremstå som en professionel serviceminded leverandør der altid indgår aftaler omkring leveringstid, kvalitet og myndighedsgodkendelse.